Blinde vinkler Billeder af kolonien Dansk Vestindien

Udsigt til imperiet


1790 - 1856


udsigt1.jpg

Koloniidyl til hjemmebrug

Efter kartografer havde opmålt og tegnet skematiske planer over de koloniserede øer, blev de sat i perspektiv af kunstnere. I landskabsbilleder blev den kultiverede natur fremstillet som et nyt paradis.

Plantagernes bølgende marker med sukkerrør og tobaksplanter blev hyldet i akvarel og maleri. Havnebyerne udgjorde også et yndlingsmotiv. De blev skildret som indgangen til øernes rigdom og som døren ud til verden.

Kolonien optrådte på tekstil og fajance og hang som tryk i mange danske hjem. Ved hoffet blev det danske imperiums storhed fejret med store malerier.

I dag bruges landskabsbilleder fra 1800-tallet fortsat som illu- strationer i bøger om Dansk Vestindien. Deres idylliske fremstilling er med til at give historien om Danmark som kolonimagt et skær af nostalgi.


16_Lorentzen, Rheden ved Christianssted på St Croix, oliemaleri, 1822-25.jpg

Imperiets storhed

C.A. Lorenzen. Rheden ved Christiansted på St. Croix. Oliemaleri, ca. 1823-1825. Venligst udlånt af Kongehuset

En dansk fregat giver salut på reden uden for Christiansted på St. Croix. Der er stor aktivitet i havnen. Dannebrog vajer fra det imponerende Fort Christiansværn midt i byen.

I 1822 fik maleren Christian August Lorentzen en bestilling på fire store malerier af de danske koloni-besiddelser. Malerierne skulle hænge i de kongelige repræsentationslokaler i det genopbyggede Christiansborg Slot. Med motiver fra Caribien, Indien, Island og det hjemlige Søndermarken viser de det danske imperium i al sin internationale storhed. Her er ingen tegn på nationalstatens svækkelse, selv om de er malet kort tid efter Københavns bombardement, tabet af den danske flåde i 1807 og afståelsen af Norge i 1814.

Lorentzen besøgte ikke de kolonier, han malede. Mens de store malerier fra Indien og Island er åbenlyse fantasilandskaber, er maleriet af Christiansted en kreativ fortolkning af eksisterende billeder af byen. Billedseriens funktion som præsentation af imperiets storhed var vigtigere end den dokumentariske præcision.

Efter den anden brand på Christiansborg i 1884 blev Lorentzens malerier flyttet til Amalienborg. I dag hænger de i Dronning Margrethes modtagelsesrum i Christian IX’s palæ.


udsigt3.jpg

Historiske standardbilleder

P. Seidelin og H. Hansen (E. Westerberg og A. Nay, litografer). Parti ved Frederiksted. Litografier, 1856

Et bogværk om det danske rige fra 1856 rummer mange illustrationer fra Dansk Vestindien. De romantisk inspirerede billeder bruges fortsat som standardbilleder af øernes historie.

I 1856 udkom det imponerende bogværk DANMARK. Gennem 77 illustrationer og tilhørende tekster giver bogen et billede af hele det danske rige. Dansk Vestindien er stærkt repræsenteret med hele seks billeder og udførlige billedtekster.

Illustrationerne tilhører alle billedgenren prospekter, der er kendetegnet ved at skulle give et slags neutralt overblik over en by eller et landskab set fra et højt udsigtspunkt. Prospekterne fra Dansk Vestindien er dog langt fra objektive registreringer. Mens nogle er baseret på tidlige fotografiske afbildninger, er andre baseret på romantiske oliemalerier. På trods af de forskellige kunstneriske forlæg har billederne opnået status som dokumentarisk-historiske standardbilleder.

Billederne fra Dansk Vestindien blev meget populære både i Danmark og på øerne. De kan fortsat købes i forskellige håndkolorerede versioner, og på øerne hænger de i mange af de byhuse og tidligere plantager, der i dag er lavet om til museer. Afsnittet om Dansk Vestindien fra DANMARK er også udgivet som en selvstændig lille bog på St. Croix, hvor de originale billedtekster er oversat til engelsk.


udsigt5.jpg

Tropisk romantik

Fritz Melbye (A. Nay, litograf, Emil Bærentzen & Co. Lithografisk Institut). Cruz Bay Battery. Litografi, 1856

Den tropiske stemning får kolonimagtens arkitektur til at fremstå i et drømmeskær på det romantiske tryk.

Dette romantiske litografi af Cruz Bay på St. Jan er baseret på et oliemaleri af den danske maler Fritz Melbye, der var i Dansk Vestindien flere gange i midten af 1800-tallet. Her malede han marinebilleder og landskaber, sammen med sin elev Camille Pissarro, der senere blev kendt som en af impressionismens store malere i Paris.

Billedet adskiller sig fra de mere registrerende versioner af Dansk Vestindien i billedserien i DANMARK. Melbye har valgt at skildre et hjørne af St. Jan med en udpræget tropisk natur. Under de krydsende kokospalmer sejler to personer i en lille robåd på det blikstille vand. En hyrde vogter dyr mellem klippeblokkene i forgrunden. Umiddelbart har Melbye skabt et eksotisk paradisbillede, der står i kontrast til de nøgterne overblik over byer og de opdyrkede landskaber på de øvrige litografier.

Og så alligevel ikke. Tre personer til hest rider op mod den elegante hvide bygning, der flager med Dannebrog. Dette er St. Jans fængsel og retsbygning, kaldet The Battery, der blev bygget i 1820’erne på fundamentet af et tidligere dansk fort. Badet i det caribiske lys og omgivet af den tropiske natur fremstår kolonimagtens arkitektur her i et drømmende skær.


udsigt6.jpg

Urskov eller køkkenhave?

Fritz Melbye (A. Nay, litograf, Emil Bærentzen & Co. Lithografisk Institut). St. Jan, Parti af det Indre.Litografi, 1856

Romantiske forestillinger om den uberørte, eksotiske natur kan få os til at overse sporene af kultiveret landskab i trykket fra St. Jan.

“Dengang som nu giver Sankt Jan det bedste indtryk af øernes oprindelige vegetation”, skriver historikeren Ove Hornbye i bogen

Kolonierne i Vestindien fra 1980 om dette litografi fra 1850’erne baseret på Fritz Melbyes maleri. Billedet af den frodige natur kan nemt give os det indtryk, at vi ser på en urskov. Men er det virkelig det, billedet viser?

I bogværket DANMARK fra 1856 står der, at billedet viser ”en saakaldet Provisionsgrund eller et lille Jordlod”, som er overladt til de afrocaribiske arbejdere, så de kan dyrke deres egen mad. Billedteksten er formentlig skrevet af botanikeren A.S. Ørsted, der identificerer en række forskellige husholdningsplanter i billedet. Han ser et papayatræ i forgrunden til højre og bag det mindst to slags bananplanter. Til venstre kokospalmer, sukkerrør, græskar og mere til. Set fra dette perspektiv har Melbye ikke malet et uberørt landskab, men en køkkenhave. Billedet kan derfor siges at vise spor efter sukkerproduktionens nedgangstid på øen efter slaveriets ophør, hvor plantager blev nedlagt og tidligere slavegjorte begyndte at købe egen jord.


udsigt1.jpg

Det magtfulde overblik

Frederik von Scholten. Christiansted paa St. Croix taget fra Bülowsminde. Farvelagt tegning, 1834. Venligst udlånt af M/S Søfart

Akvarellen malet af generalguvernør von Scholtens lillebror viser koloniens gennemkultiverede landskab set fra magthavernes perspektiv.

Frederik von Scholten var lillebror til øernes kendte generalguvernør Peter von Scholten. Han var uddannet søofficer, og på rejser jorden rundt havde han fyldt sine skitsebøger med tegninger og akvareller. En række af hans skitser er fra Dansk Vestindien, hvor han bosatte sig i 1834, da han gik ind i koloniens embedsværk som toldforvalter i Frederiksted på St. Croix.

Denne tegning viser landskabet ned mod Christiansted set fra broderen Peter von Scholtens ejendom Bülowsminde. I billedets forgrund står Peter von Scholten med stokken, sandsynligvis sammen med guvernøren for St. Thomas og St. Jan, Johannes Søbøtker.

De to mægtige mænd skuer ud over det gennemkultiverede landskab, hvor sukkermøllerne står tæt på de opdyrkede bakketoppe, og hvor aktiviteten i havnen i Christiansted er stor. På vejen nedenfor går en række slavegjorte arbejdere på vej til eller fra det hårde arbejde på sukkermarkerne. Bag dem rider en opsynsmand.


udsigt7.jpg

Koloniale landskaber

Frederik von Scholten. Frederikssted. Farvelagt tegning, 1837. Venligst udlånt af M/S Søfart

Skønheden ved det opdyrkede landskab fremhæves i de romantiske landskabsbilleder fra 1800-tallets St. Croix.

På en bakketop nord for Frederiksted på St. Croix er en mand lige stået af sin hest for at tegne landskabet. En slavegjort dreng holder en paraply over hans hoved for at beskytte ham mod det stærke caribiske sollys.

Denne lille aristokratiske scene er typisk for de såkaldte pittoreske landskabsmalerier, der blev populære i Europa i sidste del af 1700-tallet. Det pittoreske blev dengang forstået som “den slags skønhed, der vil tage sig godt ud på et maleri”. Og det er netop de maleriske kvaliteter ved landskabet, Frederik von Scholten henleder opmærksomheden på ved at inkludere en kunstner – sig selv? – i billedets forgrund.

Selv om von Scholten var amatørmaler, var han ikke blind for tidens æstetiske strømninger. Tidens populære pittoreske landskabsbilleder vægtede skønheden i den uopdyrkede og uberørte natur. I von Scholtens kolonibilleder er det imidlertid skønheden ved det kultiverede og opdyrkede land, der er i fokus.


udsigt8.jpg

Dokumentariske optegnelser

Frederik von Scholten. Plantasien Constitution Hill paa St. Croix. Farvelagt tegning, 1833. Venligst udlånt af M/S Søfart

Tegningen af plantagen Constitution Hill viser produktionsbygninger og sukkerrør, plan- tagens livsgrundlag.

Frederik von Scholten tegnede en lang række plantager i sine skitsebøger. Med sin baggrund som søofficer var han oplært i at tegne og registrere sine omgivelser. Skitserne er derfor tit blevet læst som dokumentariske optegnelser af plantagelivet på øerne, og de er brugt som illustrationer i utallige bøger om Dansk Vestindien.

I Frederik von Scholtens billeder gengives virkeligheden fra både embedsværket og plantageejerens synspunkt. Plantagen Constitution Hill var en af St. Croix’ største plantager, ejet af den københavnske embedsmandsfamilie Søbøtker. Som i så mange andreaf von Scholtens tegninger er det plantagens vigtigste bygninger, der er i fokus.

I billedets forgrund gror plantagens livsgrundlag: de høje grønne sukkerrør. Omkranset af en elegant allé af kongepalmer ligger plantagens åbne regnvandsreservoir. Den mægtige vindmølle og det store sukkerkogeri afspejler plantagens størrelse på 120 hektar. Det samme gør de mange små bygninger på bakken bag kogeriet, hvor plantagens slavegjorte arbejdere boede.