Blinde vinkler Billeder af kolonien Dansk Vestindien

Tæmmet landskab


1636 - 1799


J Mikkelsen Beck, Kort over St Croix1.jpg

Kortlægningen af kolonierne

Som Europas andre herskere samlede de danske konger kort over deres land- og søområder i pompøse atlas. De ønskede sig også kolonier i Den Nye Verden, og i 1600-tallet blev det til virkelighed i Vestindien.

Det danske handelsselskab Vestindisk-guineisk Kompagni indtog St. Thomas i 1672 og St. Jan i 1718. St. Croix købte selskabet i 1733 fra et fransk kompagni. Koloniseringen var i gang, og på detaljerede kort blev øerne opdelt i parceller. Kartograferne slog lige streger hen over vild vegetation, bugter og fremspring for at bane vejen for landbrug. Paradiset blev til plantage og mennesker blev slettet fra landskabet.

Senere tegnede man udkast til byer og militære forsvarsanlæg. Øerne var værdifulde og skulle forsvares mod fjender. Plantegninger vidner om, hvordan fængsler og forter skulle holde oprørere indespærret og angribere på afstand.


taemmet2.jpg

Drømmen om verdensherredømme

Johann Baptist Homann. Titelblad til Atlas novus terrarum orbis imperia regna et status exactis tabulisgeographice demonstrans. Kobberstik. Fra Frederik den Femtes Atlas. Ca. 1710

Mytologi, videnskab og drømmen om verdensherredømmet flettes sammen i den indledende illustration til det atlas, Frederik V fik i dåbsgave.

De mytologiske skikkelser Atlas og Herkules holder himmelhvælvet oppe, og under dem flyver dag- og natfugle i solskin og måneskær. Hele universet er repræsenteret. Havguden Poseidon er flankeret af en kvinde med et skib, et symbol på navigation. Guderne Merkur og Kybele symboliserer handel og agerdyrkning. Billedet er en hyldest til kortlægning, videnskab og jordbrug. Det afspejler en europæisk drøm om verdensherredømme, der i perioden var tæt forbundet med søfart og købmandskab.

Kobberstikket fungerer som indledning til bind 50 af Frederik den Femtes Atlas, en enorm kortsamling foræret til den danske konge ved hans fødsel. Det store kongeatlas er et eksempel på 1700- tallets iver efter at overskue, kortlægge og samle på viden om alt. Måske vidner det også om de europæiske monarkers vilje til at beherske og udnytte hele verden.


Native
Guinea

Guldkystens rigdomme

Joannes Janssonius. Kort over Guinea. Kobberstik med håndtegnet skitse. Fra Frederik den Femtes Atlas. Ca. 1660. Skitse tilføjet efter 1708

Kortet over Afrikas vestkyst er illustreret med en tegning af de råvarer, som danskere og andre europæere henter i området: guld, elfenben og slavegjorte afrikanere.

På dette kobberstik fra 1600-tallet ser den vestafrikanske kyststrækning ved Guineabugten umiddelbart idyllisk ud: Elefanter, løver og aber bevæger sig fredsommeligt omkring. Men de mange skibe vidner om en tung søtrafik i området. Europæerne kaldte kysten for Guldkysten, og de var ivrige efter at få del i stedets rigdomme. Nederst på kortet kan man se, hvad de sejlede til Vestafrika for at hente: guld, elfenben og ikke mindst slavegjorte afrikanere.

Danskere tog også del i den profitable handel. Kortet her stammer fra Frederik den Femtes Atlas. I hans regeringstid blev handlen på både Guldkysten og Dansk Vestindien lagt ind under den dansk-norske krone, så staten overtog administrationen. Både kongen og hans nærmeste rådgivere tjente personligt godt på kolonierne. Trekantshandlen bragte våben og forarbejdede varer fra Europa til Afrika, slavegjorte mennesker fra Afrika til Amerika, og endelig kolonialvarer som sukker, tobak og bomuld fra Amerika til Europa. Dette system havde kronede dage i Frederik V’s regeringstid.


Taemmetlandskab1b.jpg

Det første danske kort

Johan Cronenberg og Johann Christopher Jæger von Jægersberg. Charte over Eilandet St. Croix. Kopi tegnet af C.V. Holten. Håndtegning, ca. 1750. Venligst udlånt af Geodatastyrelsen

Det første danske kort over St. Croix blev hurtigt forældet, men de mange detaljer gør det til en unik historisk kilde.

I starten af den danske kolonisering af St. Croix havde man ingen detaljerede kort over øen. For at administrere salget af jord og beskatningen af plantagedriften havde man brug for et nøjagtigt kort. Men kortlægning var dyr og tog tid. Så først i 1750 forelå et dansk kort af St. Croix, tegnet af løjtnant Johan Cronenberg med assistance af Johann Jægersberg.

Kortet giver et nærmest dokumentarisk billede af plantagedriftens udvikling på øen: Her er både hovedhuse, møller og de slavegjortes hytter indtegnet. Det opdyrkede land er markeret med farveforskelle alt efter, om der dyrkes sukkerrør eller bomuld, og skovområder og buske er også tegnet ind.

Kortets detaljerigdom gør det til en unik historisk kilde, men som et administrativt kort over en koloni i stærk økonomisk udvikling, blev det hurtig forældet. Kortet blev aldrig udgivet. Det blev Cronenbergs efterfølger, Jens Michelsen Becks stilrene kort, der endte med at blive referencepunkt for koloniadministrationen og for de senere optegnelser af øen.


Native

Det kontrollerede landskab

Jens Michelsen Beck. Tilforladelig Kort over Eylandet St. Croix udi America. Håndkoloreret kobberstik, ca. 1754

Kort fra 1754 har fokus på at give et overblik over St. Croix’ økonomiske potentiale, så plantagedriften kan blive lettere at administrere.

I 1754 blev Vestindiske-guineisk Kompagni nedlagt, og den danske konge overtog ejerskabet til kolonierne. Samme år blev dette nye, danske kort over St. Croix trykt i København. Kortet blev tegnet af embedsmanden og landmåleren Jens Michelsen Beck, der selv ejede en plantage på øen. Beck brugte Cronenbergs og Jægersbergs kort som forlæg, men fuldførte deres mangelfulde optegning af den svært kuperede nordside af øen.

Becks stilrene kort har ikke den samme dokumentariske kvalitet som forløberen fra 1750. Kompagniets stringente inddeling af jorden dominerer billedet: Et retvinklet net af plantager, fordelt på ni kvarterer og to nøje planlagte byer. Her er få topografiske indtegninger, og den administrative kontrol af landskabet er i fokus.

Becks kort var billigt og nemt at trykke. Kortets enkelhed gjorde det også mere anvendeligt til administrativ brug. Nummereringen af plantagerne gjorde det let at holde styr på skiftende ejendomsforhold og skattepligt i opdaterede og håndkolorerede versioner.


Native

Forsvar af øernes udbytte

Peter Lotharius Oxholm. Grundriss og Profiler af Kielderne og Horizontal Batterierne paa Christians Fort paa Øen St. Thomas: No. 3. Håndtegning, 1778-80

Sukkerproduktionen blomstrede, og det blev nødvendigt at forsvare udbyttet mod angreb. Fra København blev en officer sendt ud for at kortlægge øernes forsvarsværker.

I 1776 indså magthaverne i København, at den verserende uafhængighedskrig i Nordamerika også kunne true besiddelserne i Dansk Vestindien. Man igangsatte derfor en større gennemgang af de værdifulde koloniers forsvarsværk.

Officer og kartograf Peter Lotharius Oxholm blev sendt ud for at tegne de eksisterende fort, batterier og havneløb på øerne, så man i København kunne vurdere forsvarets tilstand og styrke. Da Oxholm ankom til øerne i 1778, blev han rystet over forsvarsværkets ringe kvalitet. Brevene, som han løbende sendte til København, var derfor fulde af anbefalinger til udbygninger og ombygninger. Dette gjorde ham til en upopulær mand i administrationen.

Oxholms tegning af kælderetagen på Christiansfort i Charlotte Amalie viser fortets position i landskabet med vand på tre sider. I god brandafstand fra fortet ses den kongelige smedje og bageri. I fortets kælder ligger ammunitionslageret, regnvandsbassiner og de mange arresthuller for ”negere”. Profiltegningen af bygningen viser den skærende kontrast mellem fangehullerne og premierløjtnantens luksuriøse bolig i etagen over, fyldt med fine møbler og billeder på væggene.


Native

Militært overblik og effektiv produktion

Peter Lotharius Oxholm. Charte over den Danske Øe St. Croix i America. Kobberstik, 1799

Peter Lotharius Oxholms kort over St. Croix kan både bruges i kampen mod oprørere og fjender og til at optimere udnyttelsen af øen.

Den grundige og talentfulde kartograf Peter Lotharius Oxholm blev i flere omgange udsendt for at optegne øerne. Det store kort over St. Croix fik han udgivet på eget initiativ i 1799.

Mens Oxholm arbejdede med kortet, gjorde de slavegjorte på øen Hispaniola (det nuværende Haiti) nordvest for Dansk Vestindien oprør. Frygten for opstand må have været intens i alle regionens kolonier. Oxholms kort afspejler en militær synsvinkel: I modsætning til tidligere kort giver det et grundigt overblik over havneløb og terræn med bakker, bjerge og bevoksninger. Disse informationer var vigtige, hvis man skulle nedkæmpe oprør.

Kortet afspejler samtidig, at Oxholm var opsat på at optimere udnyttelsen af øens ressourcer, og han inddrog også oplysninger om befolkning og landbrug, for ved siden af sit arbejde med kortlægningen var Oxholm selv en driftig plantageejer. Senere blev han også udnævnt til generalguvernør for øerne. Det lille titelbillede viser et effektivt organiseret slaveri: Stærke mænd arbejder i marken overvåget af en rytter. Mens store børn slæber høsten i hus, passer en enkelt kvinde de mindste.