Blinde vinkler Billeder af kolonien Dansk Vestindien

Paradisdrømme


1493 - 1667


paradisdroemme1.jpg

Syner fra Den Nye Verden

I 1400-tallet fantaserede europæerne om ukendte dele af kloden, som de håbede på at finde og med tiden indtage. Da de rejste ud og udforskede det amerikanske kontinent, blev det gengivet som et eksotisk paradis. De kaldte det Den Nye Verden.

Skildringen af et eksotisk paradis fortsatte, da europæerne begyndte at kolonisere området. Flora, fauna og de oprindelige befolkninger blev fremstillet som et fremmedartet og frodigt univers.

Samtidig anvendte kunstnerne ofte idealiserede opstillinger og positurer fra den kristne billedkultur. På den måde kunne billederne signalere, at Den Nye Verden var skabt for netop europæerne.


paradisdroemme2.jpg

Det første paradisbillede fra Vestindien

Ukendt kunstner. De Insulis nuper in mari Indico repertis Træsnit. Illustration til Columbus’ brev ”Epistola de insulis nuper in mari Indico repertis” gengivet i Carolus Verardi: Caroli Verardi Cæsenatis Cubicularii Pontificii in historiam Bætecam ad R. P. Raphaelem Riarium S. Gerogii Diaconum Cardinalem. 1494

I Christoffer Columbus’ rejsebeskrivelse fra 1493 skildres europæerens første møde med øernes oprindelige befolkning som et paradisisk øjeblik.

Træsnittet viser Christoffer Columbus, der ankommer til det nuværende Haiti i 1492. Det betragtes i dag som europæernes første illustrerede vidnesbyrd fra Vestindien.

Myten siger, at han kaldte de mange småøer i området for Jomfruøerne efter de 11.000 jomfruer i det katolske sagn om Sankt Ursula. Navngivningen signalerede, at øerne var uberørte. Illustrationen fremstiller samtidig de indfødte tainoer som nøgne og imødekommende over for europæeerne. En af mændene rækker en guldklump frem mod Columbus i en gaveudveksling – et karakteristisk motiv i den tids rejseskildringer. Ideen om en paradisisk udveksling står i stærk kontrast til de lidelser, som de oprindelige befolkninger blev udsat for i de efterfølgende år i mødet med europæerne: nye sygdomme, folkemord, slaveri og uddrivelse.

I nutidens historiebøger bruges billedet tit som en dokumentarisk skildring af Columbus’ landgang. Men det er tydeligvis en idealiseret fremstilling, der låner elementer fra andre billeder. Den store middelhavsgalej i forgrunden og den lille ø foroven er fx direkte kopieret fra pilgrimsberetningen Peregrinatio in Terram Sanctam (1486).


paradisdroemme1.jpg

Ædle vilde

Sébastien Le Clerc Par under papayatræ Kobberstik Illustration i Jean-Baptiste du Tertre: Histoire générale des Antilles habitées par les François 1667

I 1600-tallet afbildes den oprindelige befolkning som simple og ædle naturmennesker. Inspirationen hentes fra kristne illustrationer af Adam og Eva eller antikkens gudeunivers.

Det nøgne par under papayatræet skal forestille caribere, der sammen med tainoerne udgjorde øernes oprindelige befolkning. Det er den franske kunstner Sébastien Le Clerc, der har afbildet dem, da en række af de vestindiske øer i 1600-tallet var kommet under fransk styre.

Le Clerc fulgte en antik tradition for at fremstille fremmede befolkninger som ædle vilde, der levede i harmoni med naturen – ofte på øer. De oprindelige folk blev afbildet med tydelige træk fra den kristne paradismyte og den antikke kunst. På illustrationen her står manden og kvinden ranke i contrapposto, en klassisk positur, hvor modellen hviler på det ene ben. Kvindens køn er tækkeligt dækket af et blad. De ligner Adam og Eva eller Apollon og Afrodite.

Illustrationen indgik i den franske munk og botaniker Jean-Baptiste du Tertres bogværk om Caribiens historie, geografi og naturhistorie. I du Tertres fremstilling ødelagde de europæiske kolonisatorer caribernes pagt med naturen. Hans beskrivelser af den oprindelige befolknings liv var udtryk for en tidlig etnografisk nysgerrighed, der eksisterede side om side med europæernes rent økonomiske interesse i Vestindien. Sébastien