Blinde vinkler Billeder af kolonien Dansk Vestindien

Koloniens ufrie kroppe


1667 - 1848


Koloniens1.jpg

Usynliggjort modstand og identitet

Jeannette Ehlers. Stillbillede. Whip it Good. Videoinstallation. 2014.

Forskning har anslået, at mere end 11 millioner slavegjorte afrikanere blev bragt til europæiske kolonier i Amerika under den transatlantiske slavehandel. Her blev de handlet med og udnyttet som tvangsarbejdere. På billeder blev de fremstillet som anonyme varer i en skibslast, som funktioner i sukkerproduktionen – eller som ofre for slaveejernes brutalitet.

Også i Dansk Vestindien var slaveri indtil 1848 fundament for økonomien. Der findes dog kun ganske få billeder af slave-gjorte herfra, og i den kollektive danske erindring fylder slaveriet meget lidt. I folkeskolen er det kun ophævelsen af slavehandelen i 1792, der er obligatorisk. Slaveriet som sådan er ikke pensum.

Og lærer danske børn om slaveriets afskaffelse i 1848, lægges der ofte vægt på en hvid generalguvernørs idealisme og ikke de slavegjortes oprør.

I dag arbejder forskere og kunstnere for at synliggøre de slave-gjortes modstand og identitet. Helteportrætterne af de hvide europæere bliver udfordret, og historien får nye perspektiver.


kroppen2.jpg

Tilstede som fravær

Frederik von Scholten. Plantagen Castle. Farvelagt tegning, 1833. Venligst udlånt af M/S Søfart

Idylliske fremstillinger af plantagerne udelader slaveriets vold og undertrykkelse, som er grundlaget for den driftige produktion.

På plantagen Castle Coakley er en gruppe mænd ved at drive æsler læsset med sukkerrør til møllen. Møllevingernes sejl viser, at processen med at presse saften ud af sukkerrørene i mølletromlerne er i gang. Arbejdet foregår tilsyneladende uden tvang. Alt virker velordnet og roligt.

Som langt de fleste billeder fra slavetiden i Dansk Vestindien fremmaner von Scholtens akvarel en landlig scene i fredfuld harmoni. Slaveriets grundlag – undertrykkelsen, uretfærdigheden og volden – er helt fraværende.

Men stort set alt på billeder som dette har med slaveri at gøre: jorden er kultiveret af slavegjorte afrikanske eller afrocaribiske landarbejdere. Slavegjorte håndværkere byggede sukkermøllerne, som atter andre slavegjorte sled med produktionen i. Spor af slaveri er der altså nok af i Frederik von Scholtens tegnede idyl, men grusomheden holdes ude af billedet.


The_Royal_Danich_Amacrika_1771.jpg

I løb, på vej væk

Annoncer i Royal Danish Gazette, 1771. Sanct Thomæ Tidende, 1828.

Efterlysninger af bortløbne slaver i de dansk-vestindiske aviser er illustreret med anonyme ikoner. Samtidig beskriver annoncernes tekst detaljeret de slavegjorte som individer.

Hundreder af avisannoncer mellem 1770 og 1848 efterlyste bortløbne slaver i Dansk Vestindien. Den type annoncer kendes fra alle slavekolonier. At stikke af var en udbredt form for modstand. Amerikanske trykkeriproducenter solgte små træblokke eller løse metaltyper med ikoner for de ting, aviserne omtalte i deres mange annoncer. I de dansk-vestindiske aviser var der standardillustrationer for både skibsfart, slaveauktioner og flugtforsøg.

Ikonet for slave på flugt fandtes i flere versioner. De fremstiller alle en person, der forsøger at slippe væk til fods uden andet med sig end en bylt og måske en stok. Afbildningen er så anonym som et typografisk bogstav. Den flygtendes ansigtstræk flyder sammen i sort tryksværte.

Men hvis efterlysningen skulle virke, måtte den ledsagende tekst gøre det muligt at genkende den bortløbne. Den oplister personlige kendetegn såsom hudfarve, beklædning, ar og skader, herkomst, sprogkunnen og andre færdigheder. Annoncen tegner et detaljeret portræt af et slavegjort individ: paradoksalt, fordi annoncerne i sig selv er udtryk for, at vedkommende først og fremmest var et andet menneskes ejendel. En slaves flugt blev betragtet som en alvorlig form for tyveri, hvor den slavegjorte stjal sig selv fra sin ejer.

kroppen4.jpg

kroppen5.jpg

Det lidende offer

William Blake. Flagellation of a Female Samboe Slave. Kobberstik. Illustration i John Gabriel Stedman: Narrative of a Five Years Expedition Against the Revolted Negroes of Surinam, 1808

Udpenslede illustrationer af grusom afstraffelse bliver brugt til at kritisere slaveriet, men de fastholder samtidig opfattelsen af de slavegjorte som passive ofre.

En kvindekrop vrider sig i lidelse. Kroppens kurver står skarpt mod en unaturligt lys himmel. Hvide laser drager opmærksomheden mod kvindens køn og danner kontrast til den mørke hud. De fremhæver det dryppende blod og det himmelvendte blik, der får kvinden til at ligne en martyr. Bag hende ser man fire djævleskikkelser.De blokerer vejen til en båd og en hytte, hvor kvinden måske kunne have fundet hjælp. Scenen er en mareridtsagtig udpensling af vold. Hvor den torturerede, bundne krop både kan vække begær og rædsel.

Stikket er en illustration i den skotsk-hollandske soldat John Gabriel Stedmans beskrivelse af sine oplevelser i den hollandske koloni Surinam, hvor han var vidne til meget brutale afstraffelser af bortløbne slaver. Bogens beskrivelser blev af abolitionisterne, som var modstandere af slaveri, brugt til at dokumentere grusomheder. Den blev også læst i Danmark. Det er typisk for abolitionismens billeder, at de skildrede de slavegjorte som passive ofre uden blik for deres styrke eller evne til at yde modstand.


kroppen3.jpg

Tandhjul af kød og blod

Sébastien Le Clerc. Sucrerie. Kobberstik. Illustration i Jean-Baptiste du Tertre: Histoire générale des Antilles habitées par les François, 1667.

En indflydelsesrig afbildning af slaveri afspejler det racistiske verdensbillede i bogen, den er en del af: her indgår de slavegjorte afrikanere med glæde i frembringelsen af europæernes rigdom.

Dette kobberstik viser slavegjorte mennesker, der tilsyneladende frivilligt arbejder i sukkerproduktionen – som et tandhjul af kød og blod. Halvt afklædt står anonyme sorte kroppe og passer de manuelle opgaver, så vi kan se, hvor sunde og stærke de er. En hvid mand holder opsyn med arbejdet, men der er ikke behov for tvang. De enkelte trin i fremstillingsprocessen gengives nummereret og med videnskabelig præcision ligesom de fremmedartede plantesorter. Her ses hierarkiet og rollefordelingen som en del af naturens orden i det eksotiske landskab.

Kunstneren Sébastien Le Clerc besøgte aldrig selv Caribien. Hans tegninger skulle dog få stor indflydelse på den måde, kolonierne blev fremstillet i billeder. De pædagogisk klare kobberstik blev skabt til den franske munk du Tertres beskrivelser af Antillerne. Du Tertre var en af de første europæere, der udgav bøger om sine oplevelser der. Hans bøger og illustrationerne skulle komme til at præge senere måder at skildre slaveri på. Han mente, at de slavegjorte afrikanere egnede sig særligt godt til det hårde arbejde: hvis blot de blev behandlet mildt og holdt mætte, var de de lykke- ligste på jorden.


kroppen6.jpg

Kroppen som vare

Ukendt kunstner. Plan over slaveskibet Brookes. Kobberstik. Illustration i Thomas Clarkson: The History of the Rise, Progress and Accomplishment of the Abolition of the African Slave-Trade by the British Parliament, 1808

Det berømte billede af et slaveskib bliver brugt til at vise slaveriets umenneskelighed. Forestillingen om de slavegjorte som varer frem for mennesker er dog fastholdt.

Lasteplanen er nok det billede, der er blevet brugt flest gange til at illustrere den transatlantiske slavehandel. Den skildrer nøgternt en tætpakket last, hvor kroppene ligger side om side som i en massegrav. Stikket blev spredt af slaveriets modstandere for at skabe opmærksomhed om slavehandlens inhumane brutalitet. Samtidig fastholder den dog forestillingen om de slavegjorte som varer frem for mennesker.

Versionen her stammer fra en britisk bog, der blev sendt ud til indflydelsesrige personer i Europa. Den har ifølge dedikationen tilhørt den danske Ernst Schimmelmann, der var en af Danmarks rigeste og mest indflydelsesrige mænd. Hans familie ejede slaver og plantager i Dansk Vestindien og tjente formuer på sukkerproduktion. Som Danmarks finansminister var han med til at gennemføre, at Danmark forbød slavehandlen i 1792. Schimmelmann var ikke imod slaveriet i sig selv. Han var imod transporterne, fordi de var umenneskelige og gav økonomiske tab.