Blinde vinkler Billeder af kolonien Dansk Vestindien

Herskab og tjenestefolk


1847 - 1919


Native

Møder i familiealbummet

Efter slaveriets afskaffelse i 1848 levede mange danskere og afrocaribere sammen som arbejdsgivere og arbejdere. Tættest i hjemmene, hvor afrocaribere var tjenestefolk for de danske familier.

Her blev professionelle fotografer inviteret indenfor, og i 1890’erne begyndte amatørfotografiet at blive udbredt, da Kodak introducerede det billige bokskamera. Børn og voksne poserede for fotografen i de herskabelige hjem med fint møblerede stuer.

Tjenestefolk var ofte med på familiens billeder. Nogle gange med modvillige blikke. Andre gange med imødekommende smil. I de tykke familiealbum blev de del af de danske familiers livsfortælling. En særlig kategori var portrætter af ammer eller barnepiger med børn. Billederne giver indtryk af en nærhed mellem voksne og børn. Men de fortæller ikke om, at de ansatte kunne savne deres egne familier.

I dag ligger fotografierne online, så efterkommere af personerne i albummene kan finde spor efter deres familie.


herskab1.jpg

Barnepigen med i billedet

Ukendt kunstner. Portræt af Louisa Bauditz og hendes amme Charlotte Hodge. Daguerreotypi, 1847

Billeder som dette vidner om intime forbindelser mellem danske familier og deres tjenestefolk. Men vi ved meget lidt om tjenestefolkenes liv.

Hun virker rolig, barnepigen Charlotte Hodge, som hun ser ind i kameraet med armen om den lille danske pige Louisa Bauditz. De to var ved at blive portrætteret på et af de allertidligste fotografier i 1847. Teknikken hedder daguerreotypi, og mange synes, det var magisk, at en metalplade med lysfølsom emulsion kunne gengive deres billede så præcist og detaljeret.

Den lille piges far var kaptajn og embedsmand, og Charlotte Hodge var i huset hos familien. Hun var ikke slavegjort, men om hun var frikøbt, frigivet eller frifødt, det ved vi ikke. I midten af 1840’erne rejste familien og Charlotte Hodge til København, og fotografiet kan være taget der.

Billedet vidner om, at de danske familier valgte, at tjenestefolkene skulle med på familiens billeder her på dette meget tidlige tidspunkt af familiefotografiets historie. Det lader os også opleve den intimitet, der opstod, da pigen lænede sig tilbage mod barnepigen og hvilede sin hånd på hendes. Det fortæller os imidlertid ikke noget om, hvordan Charlotte Hodge oplevede sin egen situation – hverken hos familien eller i det øjeblik, hun blev fotograferet.


Native
Native
Native
Native

Apotekeren som ihærdig amatørfotograf

Alfred Paludan-Müller. Album med indklæbede sølvgelatinetryk. Mellem 1879 og 1904

Familien Paludan-Müllers fotoalbums indeholder både europæere og afrocaribere, men personerne beskrives forskelligt alt efter hudfarve.

Alfred Paludan-Müller bestyrede apoteket på St. Croix fra 1872 til 1904 og var en ivrig fotograf.

Hustruen Julie Blom og parrets døtre, Ingeborg og Marie, blev flittigt fotograferet. Mod deres vilje – lader det til – skulle de posere i stivede kjoler med opslåede bøger eller med fingrene på klaverets tangenter.

Familiens tjenestefolk var også modeller for apotekeren: På nogle billeder har han fotograferet dem i arbejde med tøj- eller gulvvask. Andre gange blev de stillet op til gruppebilleder eller portrætter med døtrene. Døtrenes navne står næsten altid under billederne, og nogle gange benævnes også tjenestefolkene og forskellige af husets bekendte. Men måden navnene er skrevet på, afslører en forskelsbehandling alt efter hudfarve: Under to europæiske kvinder står der fx blot ”Mary Moore og Fru Hvid”, mens Paludan-Müller ofte har tilføjet racebetegnelser som ”neger”, ”negerinde” eller ”mulat” efter navnene på afrocariberne. Under et andet billede står der derfor ”Mrs. Tosch (Negerinde)”.

Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native
Native