Blinde vinkler Billeder af kolonien Dansk Vestindien

Folkeliv og palmesus


1879 - 1993


42_Looking for Donkies.jpg

Fotografernes øer

Omkring år 1900 var det ikke blot i hjemmene på øerne, at der blev fotograferet flittigt. Nye små bokskameraer var lette at tage med på farten. Naturen og livet i den danske koloni blev foreviget af professionelle og amatører.

Fotograferne rettede linsen mod det, de var stolte af: Forretninger og gadesælgere, plantagerne og markarbejderne. Men de dokumenterede også det, de gerne så forandret i landbruget eller sundhedsvæsenet. Selv om mange danske amatørfotografer følte et socialt ansvar for den afrocaribiske befolkning, afspejler billederne også datidens udbredte racisme.

Senere voksede et turistmarked frem. Postkort og stereoskop-billeder med motiver fra øerne blev eksotiske samleobjekter i Danmark. Fra 1950’erne blev tusindvis af postkort sendt med farvestrålende billeder af et ubekymret ferieparadis, der nu var amerikansk territorium.


Native

Sociale forhold

Alfred Paludan-Müller. Dokumentariske fotografier Oprindeligt indklæbet i albums med privatoptagelser fra St. Croix. Mellem 1879 og 1904

Paludan-Müller interesserer sig for de sociale forhold på St. Croix. Hans billeder afspejler hans formynderiske syn på den lokale befolkning.

Ud over de mange billeder af sin egen familie og bekendtskabskreds registrerede Alfred Paludan-Müller også de sociale forhold på St. Croix. Med sit Kodak-kamera besøgte han de fattige landarbejderfamilier og fotograferede dem i deres hjem. Han gik ind i Christiansteds butikker og i de romboder, hvor mange tilbragte en del af deres fritid. Også fængslet, hospitalet og asylet for sindslidende lukkede Paludan-Müller ind.

Paludan-Müllers billeder giver indblik i den afrocaribiske befolknings hverdag og vilkår i tiden omkring år 1900. Men de peger med deres formynderiske omsorg også tilbage på fotografen og hans racistiske blik på befolkningen. I en artikel fra 1916 skrev Paludan-Müller med nostalgi om slavetiden og dens ordnede forhold. Tiden efter slaveriets ophævelse stod for ham som en nedgangstid: Europæerne havde mistet kontrollen over den afrocaribiske befolkning, som Paludan Müller mente var europæerne underlegne i intelligens og ude af stand til selv at styre samfundet.


Native

”I baggrunden Hippomane Marcinella”

Frederik Børgesen. Strand. Sølvgelatinetryk, mellem 1898 og 1906

Frederik Børgesen er fascineret af øernes eksotiske planteliv. I hans botaniske foto- studier optræder menneskerne først og fremmest som målestok for naturen.

”I baggrunden Hippomane Marcinella” står der bag på fotografiet af en mand på en strand. Manden står temmelig langt fra fotografen, mens en tropisk snerleplante breder sig dekorativt på sandet omkring ham. Hvis man leder efter spor af den afrocaribiske befolkning, kan man hurtigt komme til at koble navnet med manden, der står på den øde strandbred.

Googler man navnet, forstår man imidlertid, at det ikke har noget med manden at gøre. Fotografiet er taget af botanikeren Frederik Børgesen, der var på øerne flere gange for at fotografere floraen. Navnet tilhører slyngplanten på stranden. Manden er sikkert bare med for at signalere størrelsesforhold.

Man kan kende Børgesens fotografier på, at deres komposition, beskæring og belysning er tilpasset vegetationen. De indgik i videnskabelige artikler om floraen i Dansk Vestindien, men også i mere almene foredrag. De var fx en central del af de offentlige lysbilledforedrag, fotografen Peter Elfelt holdt rundt omkring i Danmark.


Native
Native
Native
Native

Plantagen som prægtigt panorama

Emilie Langkjær, Axel Ovesen m.fl. Fødselsdagsalbum til G.A. Hagemann i anledning af hans 70 års fødselsdag med indklæbede sølvgelatinetryk m.m. 1912

Plantageejer Hagemanns pragtalbum om sukkerproduktionen på St. Croix er en hyldest til moderniseringen og et forsøg på at fastholde billedet af en profitabel dansk koloni.

I årene omkring år 1900 købte den danske fabrikant, kemiker og plantageejer Gustav Adolph Hagemann fem sukkerplantager på St. Croix. Albummet er skabt i anledning af hans 70 års fødselsdag, og det er skænket til ham af 25 af hans medarbejdere.

Albummet viser og hylder sukkerproduktionen på St. Croix på et tidspunkt, hvor de enorme fortjenesters tid imidlertid for længst var forbi. Der er fotografier af sukkermarker og rørskæring, af sukkerlagre og -fabrikker og laboratorier.

Der er også imponerende udsigter over øen ofte i panoramaformat. Nu og da med en lille, hvidklædt betragter, der ser ud over det hele, i forgrunden. Panoramafotografierne er formentlig optaget af Axel Ovesen, der var etableret fotograf i Frederiksted.

Hagemann var tilhænger af moderniseringen. I 1916 agiterede han mod arbejdertalsmanden David Hamilton Jacksons krav om husmandsbrug til landbefolkningen. Han troede på stordriften og klagede over, at den danske stat ikke havde investeret mere i industrialiseringen af landbrug og fiskeri – ej heller i kloakering og infrastruktur. Hans album afspejler en dedikeret tiltro til, at den danske koloni stadig kunne være en god forretning.


Native
Native
Native
Native
Native
Native

Postkort fra paradis

Forskellige fotografer: Postkort fra St. Croix, St. Thomas og St. Jan/John

En stor samling postkort fra de caribiske øer viser udviklingen fra landbrugssamfund til turistmål – og at fotografernes interesse over tid skifter fra hverdag til ferieliv.

I Det Kgl. Biblioteks billedsamlinger ligger der mere end 4.000 postkort fra St. Thomas, St. Jan og St. Croix. Nogle af dem har frimærke og hilsener skrevet bagpå. Tilsammen fortæller de en global historie om det 20. århundredes kommunikation og turisme.

Illustrerede postkort blev introduceret i Dansk Vestindien omkring 1900. De blev brugt til at sende korte beskeder mellem øerne eller som hilsener til familie og venner i andre lande. Derudover blev de også brugt til at samle på og sætte ind i fotoalbums. De mange billeder er både professionelle optagelser og private snapshots.

De ældste postkort forestiller oftest den lokale hverdag: Landarbejderne på arbejde eller foran deres hytter med familien, byens gadeliv og kvinderne, der vasker tøj eller sælger varer på markedet. Fra 1950’erne begynder en anden ”stamme” at dukke op: Nu viser kortene turisterne frem – ved poolen, på stranden, på shopping. Eller kækt poserende ved ruiner af sukkermøllerne fra slavetiden. Masseturismen fik for alvor fat, og det blev almindeligt at sende kort hjem som hilsen fra rejsen. Så kunne modtageren selv drømme sig væk til et komfortabelt ophold på de tropiske øer.


Native
Native
Native
Native
Native
Native

På 3D-rejse i dagligstuen

Peter Elfelt. Seks stereoskopbilleder med motiver fra Dansk Vestindien solgt i perioden 1892-1931. Sølvgelatinetryk opklæbet på stereokort, Ca. 1900

Lang tid før tv’ets opfindelse er fotografier med 3D-effekt en populær måde at opleve eksotiske destinationer hjemme i dagligstuen. Peter Elfelt skaffer billeder fra kolonierne til det danske hjemmemarked.

Se kolonierne i 3D! Dobbelt-fotografierne får en virkelighedstro dybdeeffekt, når de ses gennem en særlig betragter: stereoskopet. I sidste halvdel af 1800-tallet var stereoskop-billederne en populær dille. Folk samlede på forskellige motiver, og fjerne egne var i høj kurs i en tid, hvor de færreste havde råd til selv at rejse ud. At fortabe sig i stereoskopbetragteren var en måde at lade blikket vandre og tankerne rejse – hjemme i ens egen dagligstue.

Det forstod fotografen Peter Elfelt at tjene på. Han udstyrede rejsende med stereoskopkameraer og opkøbte deres fotografier, når de vendte hjem. Billederne fra de vestindiske øer gled ind mellem motiver fra Grønland og Paris, som kunderne kunne vælge fra et omfattende katalog. Motiverne viste landskaber, bygninger og det såkaldte folkeliv: scener med den afrocaribiske befolkning i gadebilledet, på markedet eller i færd med at vaske tøj. Stereoskop-billederne tilbød det eksotiske som en blanding af oplysning og forlystelse, hvor danskerne kunne spejle sig i det fremmedartede og få bekræftet deres egen identitet.


Native
Native
Native
Native
Native
Native

På besøg hos de spedalske

Alfred Paludan-Müller. Kvinder og mænd, der lider af spedalskhed. Sølvgelatinetryk indklæbet i album med privatoptagelser fra St. Croix. Mellem 1879 og 1904

Paludan-Müller dokumenterer også spedalske på øerne, og hans billeder bliver brugt til at overbevise den danske stat om at opføre et nyt hospital.

I slutningen af 1800-tallet led en del mennesker af spedalskhed på øerne. Mange havde mistet lemmer eller havde betændt væv forårsaget af sygdommen. Apotekeren Paludan-Müller har fotograferet dem foran en væg tapetseret med aviser på et midlertidigt hospital indrettet på Richmond-plantagen på St. Croix.

Vi ved ikke, hvordan optagelserne er foregået. Bad apotekeren om lov til at fotografere patienterne og til at anvende deres portrætter i forskellige udgivelser? Fotografiet af kvinden med barnet klistrede Paludan-Müller ind i sit album og gav det titlen ”Lepra mutilans – fröfingre”. Billedet optræder også i den danske læge Edvard Ehlers’ artikel ”Spedalskhed i Dansk-Vestindien” fra 1903.

Ehlers’ artikel indgår i Den Vestindiske Kommissions rapport om forholdende på øerne. I den foreslås det, at den danske stat skulle indrette et spedalskhedshospital og - asyl, men det skete aldrig. Først i 1909 gik Odd Fellow Logen i København ind i sagen og gav penge til byggematerialer og inventar.


Efterbilleder

Et overstået kapitel? Kolonihistorien i dansk popkultur

Hundrede år efter salget af Dansk Vestindien optræder den tidligerekoloni fortsat i dansk populærkultur. Nogle af de måder, man gennem historien har skildret øernes natur og deres befolkning på, går igen i dag. I dette rum giver vi plads til diskussion af nutidens fremstillinger og de linjer, der kan føres tilbage til fortidens billedkultur.

Vi har bedt forfatter og satiriker Anna Neye tale med direktøren for et rejsebureau, en computerspilsdesigner og en instruktør. De tre har stået bag henholdsvis Bravo Tours’ markedsføring af charterferier til De Amerikanske Jomfruøer, et interaktivt computerspil om slavehandel for skolebørn, og julekalenderen Nissernes Ø, produceret for DR. Anna Neye taler også med tre forskere, som hver især har undersøgt, hvordan kolonihistorien huskes og skildres i dagens Danmark.

Romantiserer rejsebranchens billeder af paradisiske strande den danske kolonihistorie? Er et computerspil velegnet til at lære børnom slaveriets grusomhed? Kan man bruge sukkerplantagernes ruiner som bagtæppe for en hyggelig julefortælling uden at forholde sig til den koloniale fortid?